AIDS

Hvad er AIDS?

AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome og er en tilstand, der opstår, fordi hiv-virus har ødelagt så mange CD4-celler, at immunforsvaret ikke længere kan bekæmpe sygdommen. AIDS medfører et nedsat immunforsvar, hvilket øger risikoen for nogle kræftsygdomme, blandt andet HPV-relaterede kræftformer som f.eks. endetarmskræft.

 

 

AIDS – en sjælden diagnose

Der er meget få personer, der får diagnosen AIDS i Danmark. Størstedelen får diagnosen samtidig med, at de får konstateret hiv. Det betyder, at de har været smittet i mange år uden at blive testet. I de få tilfælde hvor en hiv-smittet, der går til kontrol, udvikler AIDS, skyldes det, at vedkommende af forskellige årsager ikke har fulgt behandlingen.

Selv om du har fået diagnosen AIDS, kan du ofte blive helbredt for flere af følgesygdommene. 

AIDS

24 personer blev diagnosticeret med AIDS i 2014, da de blev testet for hiv. Heraf var 9 mænd, der har sex med mænd.

CD4-celler advarer immunforsvaret, når du bliver ramt af en sygdom. Har hiv ødelagt mange CD4-celler, vil dit immunforsvar ikke blive advaret mod sygdomme i kroppen, og det kan derfor ikke bekæmpe dem.