Røven

Hvis man er læge, består denne del af kroppen blandt andet af gluteus maximus, rectum og anus. Men for de fleste er den kendt og elsket som: Røven!

 

Anatomi 

Røven består af ballerne, der kan variere enormt i form og størrelse. Mellem ballerne sidder røvhullet. Mellem nosserne og røven er området, der kaldes mellemkødet. Både røven og mellemkødet er meget følsomt og sensitivt, fordi der er en masse nervetråde her.   

Huden omkring røvhullet er meget tynd og er ofte lidt mørkere end resten af huden på kroppen. Røvhullet lukkes af to ringmuskler. Den ydre kan du ofte selv styre, mens den indre er refleksstyret. Det vil sige, at den ikke altid kan kontrolleres af din vilje. 

Indersiden af røvhullet eller endetarmen er dækket af en slimhinde, der er meget tynd, blød og skrøbelig. Slimhinden suger væske til sig, og producerer ikke naturligt noget glidemiddel. Derfor og fordi slimhinden er skrøbelig, kommer der ofte små rifter i slimhinden, når du stikker noget op i røven. 

 

Røven og sex 

Baller, røvhul og mellemkød er sensitive, og det kan derfor være en lækker oplevelse at give dem lidt opmærksomhed, når du har sex. Prøv dig frem alene eller med andre, så du kan finde ud af, om du kan lide at bruge røven til sex, og hvad du kan lide at gøre. 

Røven kan inddrages på mange måder, når du har sex. Hvis du stikker noget op i røven som f.eks. dildoer og pikke, er det en god idé at bruge glidecreme. Så gør det mindre ondt, og du kan undgå større skader på endetarmen. Derudover er det også en god idé, at varme den ydre og indre ringmuskel op, før du putter noget op i røven. Det kan du bl.a. gøre med fingrene eller tungen. Læs mere her om analsex og rimming.

 

Røven og sexsygdomme 

Fordi slimhinden i røven suger væske til sig, og der ofte kommer små rifter og sår i slimhinden, når røven penetreres, er der stor risiko for smitte med sexsygdomme ved ubeskyttet analsex. Du kan læse om sexsygdomme her.

Du kan minimere risikoen markant ved bruge kondom og vand- eller silikonebaseret glidecreme, når du stikker noget op i røven. Hvis du rimmer eller bliver rimmet, minimerer du risikoen ved at bruge slikkelap. Put lidt vand- eller silikonebaseret glidecreme på røven, før du sætter slikkelappen på, det øger nemlig følsomheden.