World AIDS day i Odense

Traditionen tro markeres World AIDS Day i Odense. I år bliver det med quiz i Storms Pakhus og sing-a-long i biografen.

Syng med på de kendte hits fra Queens

Bohemian Rhapsody i sing a long version i Nordisk films biograf I Odense Banegård Center den 1. december kl. 18.15 – 21.15.

Der vil være rød løber, champagne, livemusik ved Chapsticks, lykkehjul med præmier og salg af sløjfer/tatoos den første halve time. Derefter et par små taler fra hhv. Sarah Baagøe Petersen, talsperson i Lambda samt Anne Sofie Frankel, seniorkonsulent i AIDS-Fondet.

 

Quiz i Storms Pakhus

World AIDS Day quiz i Storms Pakhus den 3/12 kl. 18-21. Aftenens med-quiz-vært er Karli Kuff, som er tilbage i Odense for en aften, hvor sætter fut i fejemøget. 

Karli Kuff er en pige med stort hår, store hofter og store armbevægelser. Hun er en antiborgerlig kvinde, der udelukkende består af antiproletarisk selvsikkerhed, du kan se hende optræde på Vega i København, til Copenhagen Pride og i dit fjernsyn til foråret - og til World AIDS Day quiz i Odense.

AIDS-Fondet er på banen med salg af sløjfer og tatoos kl. 18. Vi quizzer fra kl. 19 til 21.