LSD

Kaldes også syre

Hvordan ser det ud

  • Kommer bl.a. i form af dråber, tabletter eller små firkanter af papir – såkaldte ’frimærker’, der ofte er dekoreret med farverige mønstre eller tegneseriefigurer

Hvordan bruges det

  • Stoffet indtages oralt ved opløsning på tungen
  • LSD er lugtfrit og farveløst med en let bitter smag

Opturen

  • LSD giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, dvs. en tilstand, der minder meget om en psykose
  • Du kan føle, at du kan klare det umulige, og du kan opleve at høre lyde og se ting, som ikke er der

Nedturen

  • Følelsen af lykke og angst kan forekomme på samme tid, når du er på LSD
  • Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende, og du kan høre lyde og se ting, der ikke findes. Oplevelsen ændrer sig, tankerækker brydes, og angst- og lykkefølelser optræder samtidig
  • Fysisk bliver du søvnig og kan få kvalme, du bliver varm og får højere puls og blodtryk
  • LSD kan give såkaldte ’bad trips’, hvor rusen opleves som et mareridt, der er domineret af angst. ’Bad trips’ kan vare endnu længere end den normale rus på 10-20 timer

Risici ved LSD

  • På længere sigt kan LSD føre til angst, forvirring, panik, aggression og psykotiske tilstande
  • Der er stor risiko for ulykker, fordi din virkelighedsopfattelse forvrænges, når du er på LSD. Der er eksempler på personer, der har begået selvmord eller er omkommet i fx faldulykker, mens de var på LSD
  • Ved brug af LSD er der stor risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. Psykosen kan vare fra nogle få dage til meget længere tid. Jo større dosis LSD, jo større er risikoen
  • Du kan risikere at opleve ’flashbacks’ længe efter, at du har taget LSD. Det vil ofte være ubehagelige oplevelser af en dårlig rus