MDMA / ECSTASY

Hvordan ser det ud

  • Ecstasy kommer normalt som piller, kapsler eller som et hvidt pulver
  • Det findes i forskellige farver og har ofte logoer eller symboler på
  • Man skelner sædvanligvis mellem MDMA i pulverform og ecstasy som pilleform
  • Ecstasy er ikke altid rent, men kan være blandet med andre stoffer og giftstoffer

Hvordan bruges det

  • Det sluges oftest som en pille eller blandes i drikkevarer. Det kan også pakkes i fx cigaretpapir
  • MDMA kan sniffes eller påføres mundens gummer. Det kan også injiceres

Opturen

  • Brug af ecstasy vil ofte have en opkvikkende effekt, hvor man oplever verden mere intenst
  • Du bliver oftest i godt humør, får øget empati, følelser af forbundethed, øget fysisk energi og øget selvtillid. Du vil ofte også føle dig mere åben og kærlig

Nedturen

  • Ecstasy kan allerede, når virkningen indtræffer, give en dårlig oplevelse med angst, vrangforestillinger, forvirring og panik. Risikoen for dette bliver højere, jo mere ecstasy du tager
  • Fysisk vil du ofte opleve tørst, udvidede pupiller og spændinger i kæben. Du kan få kvalme, svedeture og hjertebanken 
  • Ecstasy kan give angst, paranoia og en følelse af at være uvirkelig. Du kan opleve en større villighed til at løbe risici, ligesom du kan føle dig mere forvirret 

Risici ved MDMA/ecstasy

  • På længere sigt kan du opleve at blive i dårligere humør og føle dig angst. Du kan opleve et lavt energiniveau, mindre appetit, problemer med at koncentrere dig og med at sove. Du kan få paranoia og tvangstanker
  • Fysisk beskadiger ecstasy din lever, og du kan få hjerteproblemer, slagtilfælde samt hukommelsesbesvær og svækket hjernefunktion
  • Måneder efter brug af ecstasy er der risiko for, at rusen kan vende tilbage i såkaldte ’flashbacks’ med angst og hallucinationer 
  • Der er risiko for langvarige depressioner ved brug af ecstasy
  • Ved brug af ecstacy kan du risikere at blive forgiftet.