SPEED / AMFETAMIN

Hvordan ser det ud

Speed er den populære betegnelse for stoffet amfetamin, der findes som både piller og pulver

Hvordan bruges det

  • Speed kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises, injiceres eller indføres analt

Opturen

  • Speed virker stimulerende på centralnervesystemet. Giver en følelse af energi, tjek på tingene, overskud og selvtillid
  • En person på speed bliver aktiv, udadvendt og selvcentreret

Nedturen

  • Når du tager speed, er der en risiko for, at du kan komme til at undertrykke kroppens naturlige signaler, så du ikke mærker sult, tørst og træthed. Du vil få udvidede pupiller og blive rastløs og urolig. Du kan også få trækninger i ansigtet, grove bevægelser eller gentage de samme bevægelser
  • På speed vil du ofte få en meget kort lunte og have nemt ved at blive vred eller voldelig, ligesom du kan opleve at blive paranoid og angst
  • Efter du har været på speed, vender kroppens følelser og kroppens behov tilbage ved fuld styrke, og du kan opleve at blive modløs, angst, træt og udmattet

Risici ved speed

  • På længere sigt kan brug af speed føre til afhængighed, modløshed, angst, træthed og udmattelse. Ligesom rastløshed, uro, mistænksomhed, nedtrykhed og øget aggression vil præge humøret
  • Når du er på speed, er der risiko for, at din almindelige fornemmelse for egne og andres grænser forsvinder. Derfor er der risiko for, at du kan komme til at skade dig selv eller andre