Analsex

Hvad taler vi om? 

Analsex er sex, som involverer røven. Du kan både bruge munden, pikken, hænder, dildoer eller andre ting, når du har sex med røven. Når vi skriver om analsex lige her, så handler det om at penetrere røven - altså, at trænge ind i røven.

Mange mænd, der har sex med mænd, nyder at have analsex. Du bør være opmærksom på, at der er stor risiko for at overføre hiv og andre sexsygdomme, hvis du penetrerer røven uden kondom. Derfor bør du bruge kondom, når du har analsex. 

 

Hvorfor er det godt? 

I og omkring røvhullet sidder en masse nerver, som mange tænder på at få berørt. Hvis du har en prostata, kan nydelsen ved analsex forstærkes, fordi den virker som et slags nervecenter, der b.la. kan stimuleres gennem røven. Derfor giver stimulering af røven, hvad end det er med hænder, dildo eller pik, mulighed for en masse sanseoplevelser og nydelse. Det er prostataen, der producerer sædvæske.

Endetarmen har glatte og elastiske slimhinder, er varm og har stærke muskler. Derfor kan det være rigtig lækkert at knalde en anden i røven, da det både er varmt, glat og kan stramme om pikken. Det kan også være, du tænder på at stimulere din partner, og kan lide at se vedkommende nyde det, du gør ved personen. Det kunne f.eks. være at stimulere en prostata med fingrene, bruge en buttplug, eller knalde din partner med en dildo.

 

Hvordan kan det gøres? 

På grund af de mange nerver i og omkring røven, kan det være overvældende eller måske smertefuldt, når røven og prostata stimuleres. Musklerne i røven skal også gøres "klar" til, at noget kommer ind, ellers kan det gøre ondt. Derfor er det vigtigt at lytte til dine partnere, være forsigtig i starten og bruge rigeligt glidecreme

Du kan 'varme' røven op ved at massere endetarmsåbningen med fingrene - vær opmærksom på, om du har præsperm på fingrene - eller du kan rimme; altså kysse og slikke røvhullet. På den måde kan du varme røven op, før I begynder at stikke noget op. Læs mere om, hvad du kan gøre under "Analsex-teknik" her på siden.

Røven producerer ikke selv noget glidemiddel, og det kan gøre ondt både på pikken og røven, hvis områderne er helt tørre. Derfor bør du benytte kondom og rigeligt med vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme, når røven skal penetreres med f.eks. en pik eller dildo. Smør også glidecreme rundt omkring endetarmsåbningen og lige indenfor i åbningen.

Træng ind stille og roligt. Stik ikke hele pikken eller dildoen ind på en gang, men lidt af gangen. Lad den der lægger røv til bestemme tempoet og vænne sig til følelsen.

 

Analsex-teknik

Hverken endetarmsåbningen eller selve endetarmen – som er 15-20 centimeter lang – tager normalt skade ved analsex. Der er altså ikke risiko for, at din endetarmsåbning bliver slidt, slap eller springer, fordi du bliver knaldet.

Der kan opstå skader, hvis I anvender vold eller fører for store ting op. Derfor er det en god idé at lytte til din egen og din sexpartners krop og stoppe op og tage en pause, hvis det gør ondt.

Det, der oftest får det til at gøre ondt, er, når den aktive går for hurtigt frem. Derfor bør du gøre røven klar til at blive penetreret.

 

Før du går igang

Som den der penetrerer, kan du gøre din sexpartners røv modtagelig ved f.eks. at:

Aktiv er et slangudtryk for den person, der giver pik, og passiv er et slangudtryk for den person, der får pik. Det siger til gengæld ikke noget om, der er nogen, der dominerer eller bliver domineret.

Versatil (vers) er et slangudtryk for en, der både kan lide at give pik og få pik. 

Bareback (BB) er et slangudtryk for analsex uden kondom. 
  • berøre endetarmsåbningen let med en finger med glidecreme på, inden du trænger ind.

  •  rimme – at slikke omkring endetarmsåbningen.

  • give oralsex til den, der er passiv mens du bruger din finger til at massere røven - gerne med glidecreme på.

  • kysse og kæle overalt på kroppen imens røven bliver stimuleret, da det også kan være medvirkende til, at I bliver mere tændte og opsatte på at dyrke analsex.

Hold generelt gerne øje med din sexpartners signaler og kommuniker med hinanden.

Nogen kan godt lide at snakke undervejs. Måske dirty-talke hinanden. Andre vil hellere, at der er stille og synes snak er et turn-off. Men det kan være en idé at spørge din partner om vedkommende er ok. På den måde kan du sikre dig, at din partner har mulighed for at sige fra, og I kan måske bedre give jer hen til at nyde og tilfredsstille hinanden.

Brug rigeligt med vand- eller silikonebaseret glidecreme, når røven bliver penetreret. Smør glidecreme uden på kondomet, og undgå glidecreme på indersiden af kondomet, da det øger risikoen for, at kondomet glider af. Smør også glidecreme rundt omkring endetarmsåbningen og lige indenfor i åbningen.

Det kan også være en god idé at vænne røven til at blive penetreret inden du finder en partner at dyrke analsex med. Du kan f.eks. selv bruge en finger til at stimulere din røv både ude og inde, hvis du f.eks. onanerer.

 

Når du penetrerer

Som den der penetrerer kan det være en hjælp at vide, at endetarmen skifter retning undervejs. De første 7-8 cm peger endetarmen mod navlen, og skifter derefter retning mod ryggen. I stedet for bare at presse til, når du møder modstand, kan du prøve at justere retning undervejs.

Hvis du dyrker analsex med en, som ikke er vant til det, så gå stille og roligt frem, og lad eventuelt din partner vænne sig til at have f.eks. din pik, dildo eller finger oppe i sig ved at holde pause, før du trænger helt op i ham.

Træk dig også ud igen, hvis det gør ondt på din partner. I kan eventuelt gå nogle skridt tilbage, og varme mere op med en finger, før I prøver igen.

 

Når du bliver penetreret

Det kan være rarest at blive penetreret, hvis du slapper af i dine muskler, specielt lige når din partner trænger ind i dig. Det gør det også lettere at trænge ind i dig stille og roligt. Du kan bruge følgende tricks:

  • Spænd lidt i ringmusklen og slap derefter af, når din partner trænger ind i dig.

  • Træk vejret roligt, så du ikke bliver for spændt i musklerne generelt.

  • Hvis du har øvet dig lidt selv, kan du have lettere ved at slappe af, da du og din krop så måske hurtigere vænner sig til følelsen af f.eks. en pik i røven.

Hvis det ikke fungerer, kan I prøve følgende trick:

  • Din sexpartner sætter en finger, pik, dildo eller andet mod din endetarmsåbning. Hold den helt stille i 15 sekunder og tryk forsigtigt, hvorefter åbningen plejer at give efter, fordi musklerne slapper af. Husk glidecreme.

Du bør være opmærksom på at stoppe, hvis det opleves eller føles ubehageligt for dig eller dem, du knalder med. Ofte svinger ens humør til analsex også. Derfor kan det være rart på det ene tidspunkt og ubehageligt på et andet tidspunkt.

 

Udskylning 

Nogen kan godt lide at "skylle ud", inden de dyrker analsex. Udskylning går ud på, at du sprøjter vand op i endetarmen, som du går på toilet for at få ud igen. Det kan være en god idé at gå på toilet inden udskylning. Du kan købe et brusehoved til bruseslangen, som er lavet til at skylle ud med, så du ikke beskadiger din endetarm.

 

Risiko? 

Hvis en af jer har en sexsygdom, er der stor risiko for at overføre den, hvis I ikke bruger kondom og penetrerer røven med en pik, eller hvis I deler dildo uden kondom. Du kan blive smittet med hiv, herpes, syfilis, gonoré, klamydia, HPV og heptitis A, B og C, hvis du ikke bruger kondom, når du har analsex.

Præsperm, sperm og blod kan ret ubesværet komme fra endetarmen og ind i blodet. Det skyldes, at endetarmens slimhinde er meget tynd og skrøbelig, og derfor effektiv til at suge væsker til sig. Sexsygdomme som f.eks. hiv kan derfor også komme fra endetarmen ind i blodet, hvis du ikke bruger kondom.

Selv når I knalder meget forsigtigt, vil der næsten altid opstå små rifter og blødninger i endetarmens eller pikhovedets slimhinde. Rifterne og de småblødninger er ikke farlige i sig selv, men de gør dig mere modtagelig for hiv og andre sexsygdomme. Det samme gælder, hvis du har herpessår eller hæmorider.

Den bedste beskyttelse mod hiv og andre sexsygdomme ved analsex er at bruge kondomer og vand- eller silikonebaseret glidecreme hele tiden. Du bør ikke bruge oliebaseret glidecreme, da det kan opløse latexkondomer. Husk at skifte kondom hver gang du skifter partner, hvis du har gruppesex, og skift kondom, hvis du bruger sexlegetøj.