Testosteron

Testosteron produceres i alle kroppe, uanset hvilket køn man fik tildelt ved fødslen. Her kan du læse mere om, hvordan testosteron påvirker kroppen. 

Hvis du ønsker at ændre din krop - i hvad der typisk ses som en maskulin retning - kan du øge dit testosteron niveau ved at tage mere af hormonet, end din krop i forvejen producerer.  

Alle kroppe påvirkes forskelligt af testosteron, og man kan aldrig med sikkerhed vide hvor hurtigt der vil ske ændringer, hvilke ændringer der vil indtræffe, og i hvor stort omfang. Men de ændringer der potentielt kan ske, kan inddeles i forskellige kategorier: permanente, delvist permanente og ikke-permanente forandringer.

 

Permanente forandringer

Her følger en lille liste over permanente forandringer:

  • Stemmen: Hvis stemmen har forandret sig og er blevet dybere, vil den fortsætte med at være dyb, selvom du stopper med at tage testosteron.
  • Kønsorganer: Hvis du har, hvad en læge ville kalde "klitoris", kan du opleve, at svulmelegeme vokser i bredde og længde, når du øger testosteronet i din krop. Nogle transpersoner oplever, at også følsomheden i svulmelegemet ændrer sig.
  • Hårvækst: Ændringer i hårvækst er også permanente. Hvis du har tabt hår, f.eks. fået højere tindinger eller generelt har fået tyndere hår på hovedet, vil det ikke komme tilbage igen. Omvendt vil det nye hår, som du har fået, blive ved med at være der - f.eks. hår på benene, maven og omkring kønsdelene.

 

Delvist permanente forandringer 

De fleste oplever, at måden fedt er placeret på kroppen ændrer sig, når de starter med at tage testosteron. Ofte sker der en mindskning af underhudsfedt. Det betyder, at knogler og muskler træder mere frem. Hvis du stopper med at tage testosteron, vil placeringen og fordelingen af fedt delvist vende tilbage til før du startede med at tage testosteron.

 

Ikke-permanente forandringer 

Her følger en lille liste over ikke-permanenter forandringer:

  • Menstruation: Mange der menstruerer kan opleve, at deres menstruation stopper kort efter, de begynder med testosteron. Man kan også opleve, at den kan kommer tilbage i korte perioder. Hvis du stopper med at tage testosteron, vil din menstruation almindeligvis komme tilbage og blive regelmæssig.
  • Blodsammensætning: Man vil ofte begynde at producere flere røde blodlegemer, når man tager testestoron. Røde blodlegemer binder ilten i blodet, og det kan føles som om, at du hurtigt kommer i bedre form, fordi du kan transportere mere ilt rundt i kroppen.
  • Muskelmasse: Musklerne bliver også påvirket af testosteron. Selvom du ikke træner eller aktivt gør noget for det, vil de fleste opleve deres muskler vokser i størrelse og styrke. 
  • Svedproduktion og lugt: Hormoner påvirker ens svedproduktion og lugt. Mange oplever at de sveder mere og at sveden har en mere kraftig lugt, end før de startede en hormonbehandling.
  • Hud: Testosteron forandrer strukturen og tykkelsen af ens hud. Særligt i ansigtet vil mange opleve en forandring. Huden kan også blive mere fedtet, og op til 80% oplever uren hud særligt i de første par år af deres testosteronbehandling.

 

Generelt om testesteronbehandling

Det er meget individuelt, hvordan kroppen reagerer på testosteron og det er forskelligt hvilke ændringer der indtræffer og hvornår. Nogen får meget skæg i løbet af det første år - andre får aldrig skæg. Nogen får en meget dyb stemme og andre oplever kun en lille ændring. Nogen mærker, at deres sexlyst stiger, mens andre mærker det modsatte, og nogen mærker slet ikke en forskel.

Generelt siger man, at de største ændringer sker efter 1 - 2 år. Hvis man gerne vil beholde alle ændringer, skal man blive ved med at tage testosteron resten af livet. 

 

Myter om testosteron

Der findes mange myter om testosteron, og særligt findes der myter om, hvordan testosteron påvirker humør og følelser. Det er aldrig blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem at starte en testosteronbehandling og øget aggressivitet, irritation og sexlyst. Nogen transpersoner, som starter på en hormonbehandling, kan dog godt opleve at fysiske ændringer også kan betyde psykiske ændringer.

 

Hvordan får jeg adgang til testosteron?

I Danmark kan man ikke få adgang til testosteron lovligt, med mindre man har fået stillet diagnosen "transseksualisme". Efter stramninger fra Sundhedsstyrelsen er det i dag sådan, at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet har monopol på at stille denne diagnose og udbyde behandling. Sexologisk Klinik er i mange år blevet kritiseret af transmiljøet, NGO’er og politiske partier for at have en ekstremt lang ventetid, en nedværdigende tilgang og, på flere punkter, begå brud på menneskerettighederne. 

Som et alternativ har flere foreslået informeret samtykke. Læs mere om informeret samtykke her.

Hvis du er i tvivl, har spørgsmål, eller har brug for rådgivning er du velkommen til at kontakte AIDS-Fondets rådgivning for transpersoner på telefon 88 33 56 76 eller skrive til rft@aidsfondet.dk.